| Oversigt | Næste dag |
Vores lille autocamper var pakket og toptunet og allerede fredag aften kørte vi hjemmefra til Kolding, hvor vi besøgte vores venner Gitte og Hans. Gitte har et par gange snakket om hendes pensionsordning. Jeg havde slet ikke tjekket, hvordan min egen pensionsordning havde det, men ud fra det, som Gitte talte om, blev jeg nysgerrig. Min ordning havde næsten tabt 10 % i værdi i 2018. Det var en streg i regningen - især hvis jeg vælger at gå på pension som 60 årig!
Nå, penge er ikke alt. Vi var stadig sikker på, at vi havde valgt rigtigt, ved at køre mod syd. Et par dage forinden var Ole Stephensen død ganske pludseligt som 63 årig. Det bekræftede i hvert fald mig i, at det handler om at gøre de ting, man har lyst til, så snart muligheden er der. Det er strengt forbudt at sige, at det kan man altid gøre senere - når man er gået på pension…
Ja, ja - nu skal turen nok komme i gang!
Efter en overnatning på Nettos parkeringsplads ved en evigt trafikeret vej og et veldækket morgenbord hos Gitte og Hans, forlod vi Kolding med regn og kraftigt blæst og satte snuden mod grænsen. Vinden rykkede godt i camperen men Marie havde styr på løjerne.
Jeg er god til at bekymre mig - og en af de ting, som fyldte meget hos mig var, om vi havde gas nok med på turen. Danske gasflasker kan ikke fyldes eller byttes i Italien, så det var bedst, hvis vi enten havde nok med - eller havde en flaske, der kunne byttes i Italien. Det sidste lod ikke til at kunne lade sig gøre, så vi nøjedes med at få byttet vores 2 tomme flasker ved grænsen. Vi fandt et nyt supermarked (Priss) i Harrislee, der havde grænsevarer til stort set samme priser, som Fleggard, Duborg og Pötz - eller hvad de nu hedder. Her var bare mere ro, færre gæster og dermed bedre plads til at gå rundt. Her handler vi nok fremover!
A7 mod Hamburg var ikke så fyldt med biler, så der var god plads til at håndtere den kraftige vind, som kom ind fra sydvest. De talte vist om storm i Danmark og vi kunne godt se, at der lå større grene på vejene, så der blæste en vældig vind ind fra (syd)vest.
Efter Hamburg foreslog Marie, at vi styrede mod Celle, hvor vi før har overnattet. Det er en lille omvej fra A7, men hvad pokker. Vi skulle ikke nå noget, så vi tog landevejen ned mod Celle, hvor vi ankom ved 4-tiden. Vores gratis parkeringsplads var blevet nedlagt men på den anden side af vejen kunne vi parkere for 6 euro i et døgn. Fair nok. På store flotte camper parkeringspladser (med mulighed for strøm) og et sted, hvor vi kunne tømme vores toilet. Det var helt fint.
Vi drak en kop kaffe, mens vi ventede på en regnbyge, som vi kunne starte gåturen i Celle efter. Folk væltede frem i byens gågader, så snart regnen var væk igen. Celles centrum består af mange gamle bygninger og et hav af butikker for feinschmekkere. Vi andre var mere opsat på at finde en kneipe, hvor vi kunne nyde en god tysk pilsner, weissbier eller en dunkel bier. På Zur Glocke kunne de opfylde alle vores ønsker - og menukortet lovede endda en del mad med grünkohl - så var jeg solgt.
Marie valgte en cremet suppe og jeg fik grønkål med små frokostpølser og salte kartofler (salten havde de vist glemt at putte på). Det hele blev fortæret, mens Marie studerede turistbrochurer og en lokal avis - og jeg så bundesliga fodbold på fjernsynet. Der sad en enlig gæst i baren - og jeg overvejede, om jeg skulle gentage mit stunt fra Lübeck, hvor jeg havde flottet mig - og givet en omgang til hele huset. Jeg lod være, for jeg havde en bange anelse om, at der var et stort baglokale eller mange ansatte i etablissementet.
I stedet betalte vi regningen og defilerede tilbage til camperen og hyggede os med et slag kort, lidt strikken og dagbogsskriveri. Nå ja, en enkelt whisky og et glas portvin gled også ned :)
Køjen kaldte før kl. 22…
| Oversigt | Næste dag |